Oberst Fog
Under den første Verdenskrig og indtil Sikringsstyrkens Hjemsendelse i 1920 var Næstved en meget stor Militærby. Det ligefrem vrimlede med Soldater. Foruden
4. Dragonregiment var der 25. og 26. Bataillon af Infanteriet. Efter 1923 var der i Næstved kun Rytteriets Befalingsmandsskoler og Rideskole, men i 1940 fik Næstved atter stor Garnison. Det var nogle Aar forinden blevet bestemt, at Gardehusarregimentet—
en af Hærens ældste og mest berømte Afdelinger — skulde bort fra København. Valget stod mellem Hillerød og Næstved. Det var en spændende Tid. Fra Byens og i første Række fra Byrådets og
Borgmesterens Side blev der gjort en særdeles energisk Indsats for at faa Regimentet til Næstved. Stor var Glæden i Byen, og ikke mindst hos de gamle Soldater, den Dag det kunde meddeles, at nu var det definitivt besluttet, at Næstved
skulde være Garnisonsby for Gardehusarregimentet. Mange følte det sikkert som en Slags Oprejsning for det, der skete i 1923. Det var den afbrudte Linie, der skulde fortsættes. Der blev hurtigt taget fat paa Bygningen af den mægtige
Gardehusarkaserne ved Kalbyrisskoven. Det store, moderne og smukke Kompleks skød op paa det udstrakte Terræn mellem Skyttemarksvej og Kildemarksvej. 28. September 1939 kunde Kransen hejses, og næste Aar stod Kasernen færdig med sine
mange monumentale Bygninger, Hovedbygningen, Gymnastikhus, Eksercerhus, Ridehus, Garager og Stalde, Idrætsplads, Svømmebassin og Værksteder. Det var Landets største og smukkeste Kaserneetablissement, og det er det fremdeles, selv
om det havde uindbudte og stærkt hærgende Gæster fra 29. August 1943 til 5. Maj 1945.
Gardehusarregimentet blev oprettet af Kong Frederik den
Femte 10. Februar 1762, blev atter ophævet 1767, men genoprettet 1774 af Kong Christian den Syvende. Regimentets Historie er overordentlig interessant, og der er udgivet store Værker herom. Ved 150 Aars Jubilæet i 1912 skrev Oberst Fr. Engelbrecht
(Juel) en meget omfattende og rigt illustreret Bog om Regimentet, og ved 175 Aars Jubilæet i 1937 supplerede Oberst Alf Giersing med en Skildring af Regimentets Historie i de sidste 25 Aar, og derved var man altsaa omtrent naaet frem til den Tid, da
Regimentet kom til Næstved.
Vi kan ikke her komme ind paa Regimentets Deltagelse i de forskellige Krige eller andre Forhold fra de forløbne 184 Aar. Om Garnisonsforholdene kan det nævnes, at der
i 1797 oprettedes en Eksercerskole paa Jægersborg, som bestod i lidt over 100 Aar. Samme Aar flyttedes 5. Eskadron til Kasernen ved Østerport i København, som husede Regimentet i ca. 100 Aar. Den 17. September 1898 rykkede Regimentet ind
paa den nye Gardehusarkaserne paa Østerbro i København, og samtidig blev Regimentets Skole forlagt fra Jægersborg til København. Vognmandsmarken blev Regimentets Eksercerplads. Her havde Regimentet Garnison til 1940, da det rykkede
ind paa den nye Gardehusarkaserne i Næstved.
Blandt Regimentets mere kendte Chefer skal nævnes Oberst (senere Generalmajor) Henrik Castenschiold, Oberstløjtnant
(senere Generalmajor) J. F. Hegermann-Lindencrone. 1 1926 blev Oberst R. O. Pontoppidan Chef, han efterfulgtes 1. November 1934 af Oberst Alf Giersing, som var Chef til 31. December 1942. Saa fulgte den nuværende Chef og Garnisonskommandant i Næstved,
Oberst M. Fog, som flere Gange har gjort Tjeneste i Næstved, fra 1914—18 ved 4. DR. og fra 1924—30 ved Rideskolen og Rytteriets Befalingsmandsskoler. I de Aar, Obersten har været i Næstved, er han kommet i et ualmindelig godt
Forhold til Byens Befolkning og i Særdeleshed til Soldaterforeningerne, hvis Virksomhed Obersten følger med aktiv Interesse. Naar Forholdet i Dag mellem Byen og Garnisonen er saa godt, som Tilfældet er, tilfalder der Oberst Fog en væsentlig
Del af Æren herfor.
9. April 1940 var en sort Dag for Danmark og for den danske Hær. Det var dog ikke en Dag, der satte Pletter paa vore Værn.
Vore Soldater var villige til at kæmpe, hvad vi fik tydelige og uforglemmelige Beviser paa. Men vore bevilgende Myndigheder havde glemt at sætte Værnene i Stand. Forsvarsviljen hos det danske Folk var blevet udhulet, og det falske Slagord
„Hvad kan det nytte" var sat i Højsædet. Det var en lang, træls, baglæns Vandring, der førte til den 9. April 1940. Saa meget skulde der til, før Holger Danske Aanden igen begyndte at vaagne i det danske Folk.
Livet paa Gardehusarkasernen gik sin Gang i Besættelsens første tre Aar. Saa kom den 29. August 1943, en Dag, der satte Skel i Danmarks30 historien. En Sorgens og Ydmygelsens Dag, som vor Generation aldrig vil
glemme. Det var en Søndag Morgen paa Grænsen mellem Nat og Dag, at Tyskerne i Strid med alle Løfter og Aftaler overfaldt de smaa danske Garnisoner rundt om i Landet med overlegne og svært bevæbnede Styrker. Det havde gæret
i nogle Dage forinden, og Rygterne svirrede. Paa Gardehusarkasernen var der ogsaa truffet Forberedelser med Henblik paa alle Muligheder. Vagterne var forstærkede, og der var Alarmberedskab. I Nattens Mulm og Mørke sneg Tyskerne sig frem mod Kasernen
og forsøgte at trænge ind, men de mødte straks Modstand, og saa begyndte den ulige Kamp, der her som andre Steder naturligvis maatte ende med dansk Kapitulation. Herrefolket rykkede ind paa Gardehusarkasernen, og de efterlod Kasernen i
en sørgelig Forfatning i Foraaret 1945, da Tyskerne tiltraadte Fodturen til das grosse Vaterland, og vi skulde til at begynde helt forfra med Genopbygning af en dansk Hær og Flaade. Tyskerne havde røvet alt, hvad der var af Udrustning og
Materiel og alt, der paa nogen Maade kunde fjernes.
Kampen 29. August 1943 krævede to danske Ofre paa Gardehusarkasernen. Premierløjtnant P. A. Hansen-Nord
faldt ved den østre Port ud mod Kalbyrisskoven, hvor Tyskerne trængte ind. Det var ham, der først tog Kampen, og han ofrede Livet. Sergent S. A. J. Andersen skulde være med at besætte Hovedkasernen, da et dræbende Projektil
ramte ham, inden han naaede at udføre sin Gerning. Den efterfølgende Internering berøvede Regimentet Gardehusar 415/1942 H. V. Andreasen (kaldet Hylleholt) af 1. Ryttereskadron, som havde været med i Kampen 29. August. Den 16. september
blev han dræbt ved 'et Vaadeskud, foraarsaget af en tysk Soldat.
Ved en smuk Højtidelighed paa Gardehusarkasernen 29. August 1945 blev der afsløret tre Mindestene. Oberst Fog og Generalmajor
Bjerregaard talte. Mindestenene er rejst paa de Steder, hvor de tre unge Mænd faldt. Broncereliefferne er udført af Ritmester Resen Steenstrup, og paa alle tre Stene staar Gardehusarregimentets Valgsprog: In actis esto Volucris (Vær lynsnar
i Handling).
Efter den tyske Kapitulation blev Dannebrog hejst paa Gardehusarkasernen Søndag Morgen den 13. Maj, da Frihedskæmperne fra Næstved
og Omegn marcherede ind paa Kasernen under Kommando af Officiant Fritz Larsen. Chefen for Styrken, Kaptajn Frigast, afleverede Mandskabet til Oberstløjtnant Alten, der var hjemvendt fra Sverige med den danske Brigade, og som en kort Tid efter Befrielsen
var Garnisonskommandant. Der blev i øvrigt ved denne Lejlighed talt af Oberstløjtnant Alten og Borgmester Calum.
Senere paa Maaneden, Onsdag den
23. Maj, holdtes en storstilet Fest paa Gardehusarkasernen, hvor 500 gamle Soldater havde inviteret 500 Frihedskæmpere. 60 Lotter fra D. K. B. i Næstved forestod Serveringen, og daværende Forsvarsminister Ole Bjørn Kraft holdt Hovedtalen.
Gardehusarkasernen har for øvrigt baade før og siden hyppigt været til Raadighed for store Arrangementer af saavel militær som civil Art, og dette har ogsaa bidraget til at skabe den gode Forstaaelse mellem Folk og Værn, som
raader i Næstved. Efter Kampen 29. August 1943 blev Regimentets to gamle, ærværdige Estandarter, der ikke skulde falde i Fjendens Haand, ført til Sct. Peders og Sct. Mortens Kirker, hvor de havde deres Plads under Krigens og Besættelsens
sidste Aar. Fredag Aften den 8. juni 1945 blev Estandarterne paa højtidelig og festlig Vis overgivet til Regimentet. Denne Begivenhed fandt Sted i St. Peders Kirke, hvor Pastor Munk, Provst Joensen og Oberst Fog talte. Gardehusarregimentet har altid
haft nær Tilknytning til Kongehuset. Nært knyttet til Regimentet staar Prins Harald og Prins Viggo, som ofte har været i Næstved. Særlig Prins Viggo har været en hyppig Gæst i Byen, ogsaa efter Befrielsen. I
Aarenes Løb har Prinsen som bekendt deltaget i mange Ridestævner. Prinsen er Protektor for Sydsjællands Rideklub. Efter den bevægede Maj Maaned 1945 gik Gardehusarregimentet ind i Hverdagens og Genopbygningens Arbejde. Oberstløjtnant
Fog, der havde været Frihedsbevægelsens Amtsleder i Sorø Amt, tiltraadte atter 25. maj som Regimentschef og Garnisonskommandant og blev senere forfremmet til Oberst.